Vendsysselkvarterets Private Pasningsordning
Book et møde

Pædagogisk læreplan


Det gode børneliv er i mine øjne, et liv hvor der skal være plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende forhold til mig, giver det jeres barn nærvær, omsorg og tryghed, som er med til at skabe de bedste forudsætninger for at jeres barn kan lære og udvikle sig i sammenspil med mig som rollemodel og i et børnefællesskab.


Jeg har arbejdet med læreplaner siden jeg startede som dagplejer og har gennem min uddanelse  som pædagogisk assistent fået en større og mere detaljeret viden omkring formålet og brugen af den.

Jeg bruger redskabet i min praksis fordi det giver mening for mig og mener at der er et vigtigt formål med den nye styrkede pædagogiske læreplan, at det pædagogiske grundlag, der bruges i hverdagen, er retningsgivende og inspirerende for mit arbejde med børn her i min pasningsording.

Læs mere om hvad jeg tilbyder

Det pædagogiske grundlag


Denne pædagogiske læreplan er udarbejdet med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag. Det pædagogiske grundlag består af en række fælles centrale elementer, som skal være kendetegnede for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse


De centrale elementer i det fælles pædagogisk grundlag er følgende:

  • Børnesyn: Det at være børn har en værdi i sig selv
  • Børnefællesskaber: Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber,  som jeg sætter rammerne for
  • Dannelse og børneperspektiv: Børn skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse
  • Leg: Har en værdi i sig selv og skal være gennemgående del af her i min private pasningsordning
  • Læring: Skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret
  • Pædagogisk læringsmiljø: Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunkt for arbejdet med børns læring
  • Børn i udsatte positioner: Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter
  • Forældresamarbejde: Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både børns trivsel og børns læring
  • Den gode overgang: Den gode overgang til og fra min private praksis handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed med mere.

Børnesyn

Pasningsordningen her skal, som en del af de danske dagtilbud, være med til at understøtte det gode børneliv og at det at være børn har en værdi i sig selv. Derfor skal jeg værne om børns ret til at være forskellige og til at udvikle sig i forskellige tempoer. Det betyder, at der skal være plads, tid og ro til at være børn. Jeg skal som den nære og tillidsskabende voksne give børnene nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig som individ og som en del af et fællesskab.


Det børnesyn børn skal møde i her i min pasningsordning er:

  • Børn opleves grundlæggende som kompetente og selvstændige
  • Børn har brug for omsorg, udfordringer, forventninger og tillid fra voksne. Børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, de voksne er ansvarlige for
  • Børns bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde
  • Børn skal føle sig set, forstået og opleve, at de har en demokratisk stemme
  • Legen og legende nysgerrige tilgange er udgangspunkt for de aktiviteter, børn indgår i


Børnefællesskaber

Sociale færdigheder er en forudsætning for at kunne trives i relationer med andre. Her i pasningsordningen er der mulighed for, at børn kan gøre sig sociale erfaringer, først som små, der får hjælp af de store børn og til sidst som stor, de små spejler sig i. Her er der en overskuelig børnegruppe, hvor der er mulighed for, at børn kan udvikle tætte relationer. I Legegruppen, på legepladsen, biblioteket og så videre, møder børnene en større børnegruppe og har blandt andet mulighed for at lege med flere jævnaldrende børn.


Min opgave med børnefællesskaber er:

  • Hjælpe og støtte børn i at mestre balancen mellem at varetage egne behov og tage hensyn til andres behov
  • Støtte børns initiativer til samspil med andre børn, så alle børn får erfaringer i fællesskabet
  • Bidrage til, at alle børn leger med andre børn, oplever at have venner og være en del af et børnefællesskab
  • Planlægge og improvisere hverdagen (læringsmiljøet) så børn får fælles erfaringer, der giver dem fælles oplevelser
  • Veksle mellem at tage initiativ og sætte i gang og at afvente og være støttende.


Dannelse og børneperspektiv

Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det pædagogiske arbejde. Dannelse er en erfarings- og læreproces, der ikke er bundet op på at skulle lære noget bestemt, men handler om, at værdier og viden forankres i børns personligheder. Viden og værdier, der bliver en rettesnor, som børn bruger, når de skal begå sig i verden. Jeg arbejder med børns dannelse ved at støtte børnene i at forholde sig prøvende og nysgerrigt til verden omkring sig. Det er samtidig vigtigt at jeg giver børnene erfaringer med at være en del af et demokratisk, velfungerende og mangfoldigt fællesskab.


Min opgave med børns dannelse er:

  • Invitere børn til at være aktivt deltagende i dagplejens fællesskab
  • Synliggøre og bekræfte forskellige perspektiver og behov i fællesskabet
  • Vise børn, at mangfoldighed er en styrke
  • Anerkende og følge op på børns perspektiver og handlinger
  • Give alle børn erfaringer med, at de er værdifulde i fællesskabet og at de har krav på at blive hørt og respekteret, ligesom de skal aflæse og respektere andres holdninger.


Leg

I den nye dagtilbudslov er legen som noget nyt skrevet ind i formålet med de danske dagtilbud. Børns sociale og sproglige udvikling og læring sker i legen, hvor jeg skal give plads til og inspirere til forskellige typer af lege ude som inde. Jeg skal bidrage til, at alle børn kan opleve glæde, spænding og engagement gennem leg, både alene og sammen med andre. Uanset om legen er igangsat af børn eller mig, er det min opgave at være nærværende, observerende og støttende.


Min opgave i forbindelse med børns leg er:

  • Organisere tid, rum og forskellige materialer, der inspirerer til forskellige typer af leg
  • Fremme et inkluderende miljø, så alle børn har mulighed for at deltage i lege og opleve glæde i leg
  • Observere, evaluere, støtte, deltage i og udvikle legen med afsæt i det enkelte barn og hele børnegruppen
  • Vejlede børnene, hvis legen medfører samspilsmønstre mellem børnene, der kræver pædagogiske opmærksomhed
  • Være bevidst omkring egen rolle og deltagelse i børns leg.


Læring

Børn lærer gennem kommunikation og samspil. Børnene lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt med spørgsmål og ved at eksperimentere med f.eks. materiale og gøre opdagelser. Ved at sanse deres omverden, udvikler børnene deres forståelse af verden, og hvordan den hænger sammen. Børnenes lege er pejlemærker for, hvad der optager dem, hvad der kan være en udfordring og hvad der derfor er oplagt, at jeg arbejder videre med i planlagte aktiviteter.


Min opgave med børns læring:

  • Tage udgangspunkt i børns engagement og interesser, så børnenes læreprocesser opleves som meningsfulde og sjove af børnene
  • Sørge for, at alle børn kan få rige og mangfoldige erfarings- og mestringsoplevelser
  • Understøtte, at alle børn udvikler sig på en måde, der passer til det enkelte barns behov og muligheder
  • Sørge for, at børn kan bidrage til egne og andres læring
  • Støtte børns nysgerrighed og tiltro til egne evner
  • Rammesætte læringsprocesser, der bygger på at børn undersøger, opdager og forstår læringens indhold.


Pædagogisk læringsmiljø

Læringsmiljø er et nøgleord i det pædagogiske grundlag – hele dagen her i hjemmet, ses som et læringsmiljø. Fra overvejende at have fokus på børnegruppens trivsel og læring, er der zoomet ud og jeg ser også på om min rolle i børns trivsel, læring og dannelse. Læring sker i en veksel mellem de lege, børn selv tager initiativ til og de voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som eksempelvis frokosten. Det er mig, der skaber de gode miljøer for børn at lege og lære i.


Min skaber læringsmiljøet ved:

  • At have fokus på eget nærvær og samspil, som er afgørende for børns udbytte af læringsmiljøet
  • Tilrettelægge inkluderende læringsmiljøer, hvor børn kan gøre sig forskellige erfaringer
  • Veksle mellem planlagte og spontane aktiviteter
  • Tage udgangspunkt i børns engagement og interesse
  • Give børn ro og tid til leg, de selv tager initiativ til
  • Arbejde med at give de enkelte børn erfaringer i børnefællesskabet.


Børn i udsatte positioner

Arbejdet med børn i udsatte positioner er en del af det pædagogiske grundlag. Med udgangspunkt i børns udfordringer, rettes det pædagogiske fokus på at give børn mestringsoplevelser i lege eller aktiviteter, hvor jeg har positive forventninger til børnene. Jeg skal reagere tidligt og drøfte både bekymringer for børn eller tvivl om børns trivsel med jer forældre og evt tværfagligt personale. Jeg har i samarbejde med jer forældrene en afgørende betydning for, at barnet trives og lærer at blive klar til børnehave og skole.


Min opgaver med børn i udsatte positioner:

  • Støtte alle børn i positive mestringsoplevelser
  • Understøtte at alle børn, uanset forudsætninger og baggrund, oplever at være en del af børnefællesskabet
  • Tilrettelægge pædagogiske indsatser målrettet de enkelte børn så vidt muligt ved, at andre børn også deltager i aktiviteten.


Forældresamarbejde

Forældre er de primære voksne i børns liv og hjemmet er den arena, der har størst indflydelse på børns læring og trivsel. Derfor skal forældre inddrages aktivt og det er min opgave, at invitere til og tage ansvar for samarbejdet. Jeg vil være i dialog med jer forældre om, hvordan vi i fællesskab kan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Jo bedre i forældre og jeg samarbejder, jo mere viden deler vi om barnet og det øger barnets oplevelse af sammenhæng mellem hjem og min pasningsordning. I det gode samarbejde skal i forældre gerne oplever, at deling af hinandens viden er værdifuld, relevant og nyttig. Når samarbejdet fungerer godt, kommer det barnet til gode.


Min opgaver i et involverende og aktivt forældresamarbejde er:

  • Ansvarlig for at det daglige samarbejde er tillidsfuldt og konstruktivt
  • Byde forældrenes input velkomne
  • Selv om du ikke er enig med forældrene, så forsøger du at forstå dem og deres udgangspunkt
  • Tage initiativ til og følge op på snakke om børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.


Den gode overgang

Overgangen til og fra min pasningsordning er en af flere livsovergange, der indebærer væsentlige forandringer i barnets liv, fordi identitet, relationer og roller ændres. Overgangen er en stor begivenhed for både barnet og forældrene, hvorfor tryghed og tillid fra de professionelle er særligt vigtigt. En god overgang skabes ved at jeg har dialog med jer forældre om barnets ressourcer, trivsel, familiens historie, forældres viden samt børns nærmeste udviklingszone.


Min opgave i forbindelse med den gode overgang:

  • Tage ansvar for at inddrage nye professionelle så tidligt som muligt i et ligevægtigt og gensidigt samarbejde, der bygger bro for børnene
  • Være opsøgende og nysgerrige i forhold til forældres forestillinger
  • Tilrettelægge den gode overgang med vægt på en individuel opstart, hvor roller og ansvar er præciseret og afklaret i processen
  • Skabe forudsigelighed over for børnene og sætte rammer, hvor børn kan vokse med de nye muligheder i eget tempo


De 6 læreplanstemaer


Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhæng mellem læringsmiljøet og børnenes læring. Af denne pædagogiske læreplan fremgår det, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer. Læreplanstemaerne skal ses i sammenhæng og i samspil med hinanden i hverdagens praksis og ikke som adskilte temaer.


De seks læreplanstemaer er følgende:

  1. Alsidig personlig udvikling
  2. Social udvikling
  3. Kommunikation og sprog
  4. Krop, sanser og bevægelse
  5. Natur, udeliv og science
  6. Kultur, æstetik og fællesskab


Under hvert af de seks læreplanstemaer er der fastsat to pædagogiske mål, som har til formål at udtrykke sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø på den ene side og børnenes læring på den anden side. Målene skal samtidig sætte retning for det pædagogiske arbejde her i min pasningsordningen.

Alsidige personlige udvikling


Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af børns erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børnene og det pædagogiske personale og børnene imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering


Social udvikling


Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed. Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj med mere.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber og at alle børn udvikler empati og relationer.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource og som bidrager til demokratisk dannelse.


Kommunikation og sprog


Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børn, og at børn guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børn kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børn kan anvende i sociale fællesskaber.



Krop, sanse og bevægelse


Børn oplever verden gennem kroppen og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børn bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.


Natur, udeliv og science


Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension. Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børn mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen og som giver børn en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børn får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhæng, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.


Kultur, æstetik og fællesskab


Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet. Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.


Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

  1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
  2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børns engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børn får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.


Tilbage til toppen

Kontakt

Kristinna Skatka Hammer