En privat pasningsordning er et alternativ til den kommunale dagpleje.
Her er det jer som forældre og mig som børnepasser, som vælger hinanden og ikke kommunen, der bestemmer hvor jeres barn kan blive passet. Dette er en stor fordel for både jer forældre, jeres barn og mig.
Som privat børnepasser, er jeg til for jer og i har som forældre derfor stor indflydelse på jeres barns dagligdag.
Fordelene ved at vælge en privat pasningordning er mange:
I har mulighed for, at komme på legebesøg hos mig inden opstart, hvilket giver jeres barn en tryg oplevelse og kendskab til både mig og de andre børn, inden barnet starter.
I er altid velkomne.
Jeg har kun et job så længe I og børnene er tilfredse og glade.
Jeg vil derfor gå langt for, at dette
forbliver sådan!
Jeg er altid åben for dialog hvis jeres situation som familie skulle ændre sig.
Jeg er mere fleksible end det kommunale tilbud mht. åbningstider. Her er det os i samarbejde der finde ud af hvad der passer jer
og mig bedst.
I kender alle feriedage 1 år frem.
Hos mig får I en kombination af hjemlige rammer, med tryghed og nære forhold som netop det privat pasning giver, samt en kompetent børnepasser, til at varetage jeres barns trivsel og udvikling.
Hos mig får jeres barn en genkendlig hverdag, hvor struktur, gennemsigtighed og hjertevarme er nøgleordrene.
Her bliver børnene en del af et fast børnefællesskab uden nye gæstebørn.