Håndtering af sygdom blandt børnene her i min praksis er et fælles ansvar, som ligger både hos mig som privat passer og jer som børnenes forældre.
Det er vigtigt vi passer på hinanden og bliver hjemme hvis man er syg så vi ikke risikere at smitte hinanden.
Hvis jeg bliver syg vil I få besked om dette inden kl 6:00 samme dag og I vil ligeledes få besked når jeg er klar igen.
Jeg vil så vidt det er muligt undersøge om jeg kan anvende en vikar mens jeg er fraværende. Det vil I naturligvis få besked om hvis det skulle være aktuelt.
Hvis jeres barn er syg vil jeg gerne have besked så hurtigt som muligt i forhold til planlægning af dagen.
Jeg vil meget gerne have besked når jeres barn er rask igen på sms senest dagen før, i forhold til planlægning af dagen.
Og skulle dit barn barn blive sygt mens det er her i pasning vil I blive kontaktet, med henblik på at hente barnet.
Jeg modtager ikke børn på Panodil, da jeg ikke kan vurdere, hvordan barnet har det – syge børn skal have forældres omsorg.
Hvornår må mit barn ikke komme?
Barnet virker utilpas og mangler overskud.
Barnet er så forkølet, at almen tilstanden er påvirket.
Hvis barnets temperatur viser 38 grader eller derover.
Hvis barnet ikke kan følge en normal hverdag og deltage i aktiviteter/tur ud af huset.
Hvis barnet kaster op.
Hvis barnet har diarre.
Hvornår må mit barn gerne komme?
Barnet er rask. Dvs ingen feber, almentilstanden er upåvirket,
Barnet skal kunne spise normal kost, som det plejer,
Barnet skal kunne sove som det plejer.
Barnet skal kunne indgå og deltage i en normal hverdag uden særlig hensyn/pasning.
Barnet ikke smitter mere (se sundhedsstyrelsens vejledning, smitsomme sygdomme hos børn og unge.)